FINALE: ODD – PORSGRUND 4-0
Finalen gikk da søndag ettermiddag 4.september på
Sportsplassen. I stor takknemlighet til journalisten fra Norsk Idrætsblad, lar
vi hans ord skildre også finalen, men først tar vi igjen inn referatet fra
Jarlsberg og Larviks Amtstidende fra 07.09:
«Kampen fandt Sted paa Marensro Søndag Eftermiddag. Alle
Siddepladse var opptaget og Spændingen stor. Fra gammel Tid af har Porsgrund
havt et Horn i Siden til Skien og stadig udfordret denne By men ogsaa maattet
vende tilbake efter knusende Nederlag. At man længtet efter Revanche bar
Spillet betydeligt Præg af. Dog Haabet slog ogsaa denne Gang feil. «Odderne»
angreb udmerked, havde et præcist og fint Samspil og trængte Modstanderen
stadig nedover, saa deres egen Goalkeeper for Størsteparten sad paa en Bænk i
Goalen og nød Synet af sine Kameraters Seier. Der havde af Regnet samlet sig
flere store Dammer paa Pladsen, hvor Spillerne stadig tumlet sig til stor
Fornøielse for det Publikum, der ikke sad altfor nær.
At Resultatet ble Skiens Seier med 4 Goals mod Porsgrunds 0
kan Sidstnævnte takke sin udmærkede Goalkeeper for.
Etter denne stemningsfulle rapport fra Larvikjournalisten gir
vi ordet til Norsk Idrætsblad:
«Uheldigvis fortsatte det at regne hele søndag, og det blev
først opholdsveir lige før spillets begyndelse. Som følge heraf var tilskuerne
fremmødt adskillig færre i tal end ønskelig kunde have været, men et mere
taknemligt og forstaaelsesfuldt publikum en disse – ca 800 mennesker tror jeg
neppe vil kunne opdrives.
Med aandeløs spænding, vild applaus og skraldende latter
fulgtes spillet – alt efter omstændighederne, og det var især en del ufrivillig
vandpantomime i et par af regnet nydannede damme, som skaffede publikum
adskillig morro, og som hjalp stemningen op. Men man skulde nu heller ikke
kunne sovne over spillet.
Odderne begyndte strax med en kraftig opspurt og efter 10
minutters hissig kamp gjorde Berthold Pettersen sammen med Petter Hol allerede
det første maal. Dette syntes at gjøre Porsgrundernes elles saa udmærkede
maalvogter nervøs, og ikke længe efter det første goal lykkedes det Gasmann med
et velrettet og lynsnart skud at gjøre det andet. Efter en ½ times haardt pres
lykkedes det igjen Gasmann at gjøre det 3. maal.
Under hele spillet var dog Petter Hol den, der mest var
gjenstand for publikums særlige hyldest. Altid saa man ham hvor det kneb mest,
og fart blev det i spillet, hvor han stak frem. Det var ogsaa under medvirken
af ham at alle maalene blev gjort, og han forekom mig som stævnets absolut
bedste spiller.
Odds løbere blev udmærket støttet at sine forposter, af
hvilke især venstre ving, Gustav Isaksen, udfoldet den største virksomhet. Hans
specialitet er dog fremforalt at «skalle» og hans solide hoved stod den hele
tid i den inderligste rapport med bolden.
Porsgrunderne ydede dog den kraftigste modstand. Særlig var
posterne: Johan Henriksen og Hans Sørlie to ualmindelig solide spillere,
ligesom centerforposten, A. Hanssen, vakte beundring ved sit vakre spil.
Vingene forekom mig noget svage, hvilket syntes at bringe forstyrrelse i de
andres spil. Meget farlige angrep gjorde Carlsrud og Dick, tilløp, som deres
hurtighed og elegance tiltrods, næsten altid prellede af paa Odds ufeilbarlige
og støe poster: Guttorm Hol og Erling Jensen. Kun et par gange lykkedes det
Carlsrud og Dick at komme forbi posterne og aflevere sine skud, hvilket dog kun
resulterede i, at Johnsen - Odds populære maalvogter – under publikums jubel
ganske nonchalant viste sin sikkerhed og aldrig sviktende aandsnærværelse.
Anden halvleg gik en smule slapt, og begge hold syntes at
være en del utmattet efter den foregaaende hidsige kamp. Det lykkedes alligevel
Odd at faa sit 4.de maal ved et sjældent elegant og sikkert spark af
centerløberen Ø. Gundersen, men dette var ogsaa det eneste resultat af den
siste 3 kvarters kamp, af hvilken Odd gik seirende du med 4 maal mod 0.
Etter spillets slut var Odderne gjenstand for den mest
begeistrede hyldest, men saa havde de jo ogsaa aldeles overlegent hævdet sit
Norgesmesterskab fra i fjor.
Som dommer fungerede hr. grossist Th. H. Wiborg fra Kragerø,
der sikkert maa være i besiddelse af alle fornødne betingelser for saadant
hverv. Saa Salomoniske var hans domme, at der ikke engang rørte sig et tegn til
uenighed, eller nogen meningsforskjel, og det er jo – desværre – enestaaende
ved et fodboldstævne i Norge.
Om aftenen samledes alle modstandere broderlig forenet til en
belivet fest, hvor Odd av Norsk fodboldforbunds sekretær for anden gang blev
overrakt den af hr. juveler Iver Nielsen opsatte pokal. I følge Varden var det
Forbundets vicepræsident hr. Strand, som overrakte.